Corona

Procedurer og retningslinjer for svømning
i Odder Svømmeklub

Ved ankomst til svømmehallen – hvad gør du (og dine forældre):
- Sprit hænderne af ved indgang til svømmehallen.
- Gå direkte til omklædningsrummene, undgå ophold i gang og foyer medmindre du venter på adgang til omklædningsrummet. Der må MAX være 9 personer i foyeren!
- Alle personer på 12 år og derover skal bære mundbind eller visir fra de går ind i anlægget til de er i omklædning, og skal man ikke klæde om beholdes det på, så længe man er oprejst.
- Én forælder til børn på følgende hold har adgang: Baby, Småbørn, Vandhunde m/u. forældre, Sæler, Jump4fun og Søheste. Dvs. fra Store vandhunde og opefter skal børnene selv klæde om og forældre bedes vente i fællesrummet til højre for indgangen (hvis man bliver i anlægget).
- Forældre kan vente i fællesrummet til højre for indgangen, mens børnene svømmer. Det gælder også forældre, der følger børn igennem omklædning.
- For forældre til Vandhunde i varmtvandsbassinet: Bring dit barn til varmtvandsområdet (hvis der står en træner klar ved døren) eller helt hen til bassinet – afhænger ofte af situationen på foregående hold. Stå klar til afhentning 2 min FØR træningen slutter.
- For forældre til børn i varmtvandsbassinet: Har dit barn behov for, at du er i nærheden, henviser vi dig til at stå i området foran depoterne ved indgangen til dame-omkl. Dvs. ingen ophold på kanten i varmtvandsområdet eller på den anden side af ruderne derind til.

Omklædning:
- Der må MAX være 32 personer i hvert omklædningsrum; vi beder dig hjælpe med at regulere dette ved at tjekke, om der er en ledig plads til dig på bænkene. En ledig plads er mellem to af de blå tape-markeringer.
- Der er ikke plads til alle 32 personer i tørområdet, så afvent at nogen er gået i bruseområdet, så der er en ledig plads til dig. Du kan vente i mellemgang og foyer, så længe du holder 1 m afstand til andre og ikke overstiger antal-begrænsningerne.
- Pak dine ting sammen i en taske/pose, som du tager med i svømmehallen, så bænkene er frie til svømmerne efter dig. Dvs. ingen brug af skabe. Du kan som det eneste efterlade dine sko i omklædningen.
- 1 bruser pr. person; det passer med 1 m afstand.
- Vi har afsat 15 min til omklædning før og efter din vandtid. Det bedes du overholde.
- Omklædning skal generelt ske så hurtigt som muligt, så der er tid og plads til at få alle igennem hhv. tør- og bruseområde, men husk nu fortsat at ALLE skal vaskes uden badetøj, inden man kan hoppe i vandet.

Svømning/aktivitet:
- Tag din taske med ind i svømmehallen og placer den i nærheden af dit bassin med 1 m afstand til andres tasker. Trænerne anviser tørre områder til dette, og viser dig vej til dit hold.
- Afkrydsning ved din træner. Står du ikke på holdlisten, kan du ikke få lov at svømme.
- Brug eget udstyr – særligt svømmebriller! Vi benytter fortsat udstyr til undervisning. Dette rengøres rutinemæssigt.
- Under svømning og pause ved kant holdes 1-2 m afstand – særligt ved ansigt til ansigt kontakt.
- Ophold på kant og i vand er for aktive svømmere. Vi skal kontrollere, hvem der er i svømmehallen, når vi har hold, så der er (stadig) ikke plads til tilskuere.

Derudover beder vi dig være opmærksom på følgende:
- Hjælp dit barn med at gøre omklædningen så simpelt som muligt; dvs. LET tøj og en stor taske/pose, hvor alt udstyr kan være i.
- Overvej om I kan sende én forælder/voksen ind med flere børn (Vandhunde, Sæler, Jump4fun, Søheste)? Eller kan far tage med i stedet for mor? (vi er mest pressede i dameomklædningen)
- Er du med i omklædning, så hjælp gerne ALLE vores svømmere med at koncentrere sig om omklædningen; dvs. guide børnene til hvad man skal og hvor man skal hen, samt sige til dem, at der ikke er tid til leg.
- Det kan være en fordel at klæde baby om inde ved varmtvandsområdet.
Odder Svømmeklub | Nølevvej 6, 8300 Odder