FAQ

Hvordan tilmelder jeg mig et hold?

Nye medlemmer -

Sådan opretter du en profil og tilmelder dig et hold:

  1. Vælg log ind øverst i højre hjørne.
  2. Klik "Opret profil" og udfyld oplysninger. Når oprettelsen er fuldført, kan man tilmelde et familiemedlemme under sin hovedprofil. 
  3. Klik derefter på tilmelding i fanen øverst på forsiden og vælg den ønskede holdtype.
  4. Klik "Tilmeld/Læs mere", så du kommer videre til tilmeldingsinformationerne.
  5. Find et hold på et tidspunkt, der passer dig, og hvor der er plads og klik "Tilmeld". Eller tilmeld dig evt. venteliste. Der er plads til 3 personer på alle ventelister.
  6. Når du har valgt et hold, bliver du sendt videre til betaling af kontingent. Først når kontingent er betalt, er du medlem, og du har en plads på det valgte hold. Du er ikke medlem, hvis du kun er tilmeldt en ventelisteplads (gebyr 15 kr.).

Nuværende medlemmer -

Sådan tilmelder du dig et hold, når du har en profil eller tidligere har været medlem:

  1. Log ind øverst i overste højre hjørne ved at indtaste brugernavn og password.
  2. Klik derefter på tilmelding i fanen øverst eller på forsiden og vælg den ønskede holdtype.
  3. Klik "Tilmeld/Læs mere", så du kommer videre til holdtidspunkter.
  4. Find et hold på et tidspunkt, der passer dig, og hvor der er plads og klik "Tilmeld". Eller tilmeld dig evt. venteliste. Der er plads til 3 personer på alle ventelister.
  5. Når du har valgt et hold, bliver du sendt videre til betaling af kontingent. Først når kontingent er betalt, har du pladsen på holdet eller ventelisten (gebyr 15 kr.).

Udmelding eller overflytning:

Ønsker du at flytte hold, tidspunkt eller at udmelde dig, så send en mail til kontakt@oddersvoem.dk og beskriv dit ønske. Det samme gælder, hvis du er i tvivl om, hvilket hold der er det rigtige for dig eller dit barn.

Er der søskenderabat?

Nej, der er desværre ikke søskenderabat, men du får 50 % rabat på billigste hold, hvis du tilmelder dig flere hold. 

Kan vi være flere på en tilmelding?

Nej, hver tilmelding er personlig. 

Vi har fået besked på, at vores barn er klar til at flytte hold. Hvad gør vi?

I går ind i under holdtilmeldinger og kigger på, hvilket hold der passer jer bedst. Vær opmærksom på om holdet er ledigt! Noter holdets navn, dag og tidspunkt.
Tryk IKKE på tilmeld.
Send i stedet en mail til kontakt@oddersvoem.dk, hvor I oplyser jeres barns navn og nuværende hold, og hvilket hold I gerne vil flytte til. I vil herefter modtage en mail, og en evt. opkrævning på et beløb, hvis holdet er dyre end det hold jeres barn er tilmeldt nu. 

Vi ønsker at komme på samme hold, som nogen vi kender, men der er ingen ledige pladser. Kan det lade sig gøre alligevel?

Nej, det er der desværre ikke mulighed. Odder Svømmeklub har tilpasset holdene i den størrelse, der udgør det bedste mulige udbytte af undervisning og socialt samvær. Det er dog muligt at skrive jer på venteliste til det ønskede hold. 

Må mit barn komme til svømning med vandvorter?

Odder Svømmeklub anbefaler, at man ikke tager i Svømmehallen med vandvorter, da disse er meget smitsomme.
 
Skal man betale fuld pris, hvis man tilmelder sig midt i sæsonen?

Nej, kontingentet tilpasses løbende, dvs. at der er en nedjustering i prisen. 
 
Hvornår må man starte til babysvømning?

Barnet kan starte til babysvømning, når navlen er helet, og man ellers har haft en normal graviditet og fødsel. Moderen kan starte, når lægen har sagt ok for det.
 
Hvornår skal mit barn selv kunne klæde om?

Når barnet er syv år, SKAL barnet selv klæde om i de respektive omklædningsrum.

Må vi benytte saunaen?

Hvis saunaen er tændt, må den benyttes i det omfang, Spektrum Odders personale tillader det. Saunaen er ikke er en facilitet vi i Odder Svømmeklub betaler for at benytte. Saunaen vil oftest være lukket af mens der er børnehold.

Hvornår holder svømmeklubben ferie?

Odder Svømmeklubs ferieplan ligger på hjemmesiden.
 
Jeg kan ikke logge på min profil?

Hvis du har problemer med at logge på din profil, kan du sende en mail til kontakt@oddersvoem.dk, hvorefter du vil få hjælp hurtigst muligt.
Du kan også ringe på tlf: 71757023.


Klik her for at se klubbens telefontider.
 

Der er ingen automatisk udmelding, så hvis du ikke bruger din plads, vil vi gerne høre fra dig, så du hjælper os med at skabe plads til kommende medlemmer på ventelisterne.

Har du spørgsmål til tilmelding, holdflytning, udmelding eller noget helt andet, kan du læse mere her eller sende en mail til kontakt@oddersvoem.dk.

Vores sponsorer