Aqua Camp: Sjov, sikkerhed og svømning

Få styrket dine svømmefærdigheder

Sanseleg - smag, duft og mærk med bind for øjnene

Gode minder fra sidste Aqua Camp

Svømning med havfruehaler

Gode minder fra sidste Aqua Camp

Funballz

Gode minder fra sidste Aqua Camp

Bevægelse og sjove aktiviteter i vores træningssal

Gode minder fra sidste Aqua Camp

Filmpræmiere og bowling

Gode minder fra sidste Aqua Camp

Originale Aqua Camps med fokus på sjov, sikkerhed og svømning

I ugerne 26-29 + 31 indbyder vi til en ”original” Aqua Camp med fokus på Sjov, sikkerhed og svømning.

Som medlem får du 15 % RABAT på alle camps. Så elsker dit barn vand og er mellem 7 og 12 år, er det bare med at slå til!

Alle tilmeldte får det fulde beløb retur, hvis vi kommer i en situation, hvor vi er nødsaget til at aflyse en eller flere camps.
 
Tilmelding: KLIK HER

Retningslinjer og procedurer
Som følge af Covid-19 ser sommeren igen i år lidt anderledes ud - det gælder også for vores Aqua Camps. Du (dine forældre) bedes derfor læse nedenstående grundigt før du tilmelder dig.

Grundet regler og retningslinjer som følge af risiko for smitte med COVID-19, er vi nødt til at sætte følgende øvrige krav til deltagere på Aqua Camp:
  • Deltagere skal kunne begå sig selvstændigt på dybt vand (ikke nødvendigt at kunne svømme en hel bane, men skal være tryg i komme på dybt vand ved f.eks. at hoppe i dybt vand og selv kunne komme ind til kanten)
  • Deltagere skal kunne holde styre på eget udstyr i omklædning og i svømmehal, så vi ikke kommer til at dele udstyr. Det bliver sandsynligvis ikke muligt at anvende skabene i omklædning.
Derudover gælder følgende retningslinjer (se evt. illustration med vandsportens corona-regler nederst):
  • Bliv hjemme, hvis du føler dig forkølet eller på nogen måde har symptomer på COVID-19
  • Vær opmærksom på god hygiejne, vask hænder, brug håndsprit og vask hele kroppen grundigt inden du tager badetøj på.
  • Host eller nys i dit ærme eller i albuen, ikke i dine hænder
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  • Hold 1 m afstand, 2 m ved fysisk aktivitet.
  • Brug eget udstyr
Vi satser på et forsamlingsforbud på 50 personer, hvorfor vi igen i år tilbyder 30 pladser pr. uge. Det hænger sammen med, at vi om eftermiddagen kommer til at blande os med de offentlige gæster i svømmehallen.

Du kan godt begynde at glæde dig
Vi kommer til at lave nogle af de aktiviteter, du måske kender fra tidligere Aqua Camps, men vi sørger også for, at der altid er nye lege og overraskelser på programmet, så du kan godt begynde at glæde dig!

Vi laver en masse sjove aktiviteter både i vand og på land. Du kan se frem til spændende dage med leg, samarbejde, læring og nye vandoplevelser.

DET PRAKTISKE
Aktiviteterne foregår fra mandag til fredag kl. 08.00-15.00.

Der er ikke mulighed for udvidet pasning.

Under Aqua Campen får børnene uddelt en t-shirt, goodiebags og andre overraskelser. Der serveres for- og eftermiddagsfrugt, men husk selv at have en god madpakke med. Husk derudover praktisk tøj til både indendørs- og udendørsaktiviteter (tag hensyn til vejrudsigten).

Det er planen, at vi er i svømmehallen to gange om dagen om formiddagen typisk fra kl. 08.15 og om eftermiddagen ca. kl. 12.30. Om eftermiddagen har vi kun konkurrencebassinet for os selv, mens der er offentlig åbning i resten af svømmehallen. Da konkurrencebassinet er 2 m dybt er det jævnfør ovenstående retningslinjer vigtigt, at deltagerne kan begå sig alene på dybt vand!

Vi slutter dagen med frileg i hele svømmehallen samtidig med, at der er offentlig åbning. Hvis der er mange gæster i svømmehallen om eftermiddagen, kan vi være nødt til at lave andre aktiviteter, så vi overholder reglerne mht. afstand og forsamlinger.

Mere info om program og praktiske foranstaltninger følger.

Prisen er 1000 kr. for at deltage på campen.

Vi forbeholder os retten til at aflyse arrangementet ved mindre end 12 tilmeldte.

OBS: Notér ved tilmelding (kommentarfeltet), hvis der er behov for særlige hensyn til dit barn.

TILMELDINGSFRIST: mandag d. 10. maj 2021

Vi glæder os til at se jer!
Odder Svømmeklub | Nølevvej 6, 8300 Odder