Nyt medlemssystem, holdanbefalinger og tilmelding til F24

11-12-2023

Vi skifter medlemssystem!

Ja, du læste rigtigt. Vi har i bestyrelsen besluttet at skifte medlemssystem i håb om, at både I og vi oplever det nemmere at håndtere tilmelding, login, afkrydsning etc.

Det nye system hedder Zakobo. Vi er i fuld gang med at føre alle vores oplysninger over, så vores hjemmeside og administration i Zakobo gåri luften tirsdag d. 12. december. Alle nuværende, aktive medlemmer kommer med over i systemet. Derfor får I en mail omkring d. 12. december, hvor I skal oprette nyt login. Husk at tjekke jeres spam-indbakke.

I kan fortsat være oprettet som familie, som I kender det i Klubmodul, så I kun skal bruge et login og derfra kan skifte mellem jeres profiler. Zakobo kan generelt alt det, vi kender – og lidt mere til!

Holdanbefalinger

… er blevet sendt ud i det gamle system (Klubmodul), så husk at gemme din holdanbefaling, så du ved, hvilket hold du skal tilmelde dig i forårssæsonen 2023. Tag fat i mig, hvis du savner en holdanbefaling inden juleferien eller har spørgsmål til dette.

Tilmelding forårssæsonen 2024

Går alt med det nye system efter planen, åbner vi tilmelding til forårssæsonen d. 2-3. januar 2024. Planen er, at vi d. 2. januar åbner for, at I kan tilmelde jer jeres nuværende hold, hvorefter vi d. 3. januar frigiver alle hold for nuværende medlemmer. Herfra er det først-til-mølle. 

Vi åbner først for nye medlemmer tirsdag d. 15. januar.

Der bliver få ændringer i trænerbemandingen, men satser på at kunne fortsætte alle hold. Jeg skal nok sende nærmere info ud, når vi nærmer os tilmelding.

Tak for din deltagelse i vores medlemsundersøgelse

Vi har fået mange besvarelser og gode input, så 1000 tak for engagementet! Svarprocenten lyder på 23 %, hvilket er ret flot med 1500+ medlemmer og et så langt spørgeskema. Det betyder, at vi udlodder 3x klub t-shirt og hoodie til tre heldige medlemmer. Alle tre vindere er blevet kontaktet personligt af mig via mail.

1. pladsen i Lidl konkurrence

Hvis I ikke har set det på Facebook, vil jeg lige fortælle, at vi har vundet Lidl’s klubkonkurrence om at blive Lokale kammerater. Det betyder en række aktiviteter, hvor vi hjælper Lidl Odder, og de sponsorer forskellige tiltag i klubben i løbet af 2024. TAK fordi du handlede i Lidl og støttede OS!

Det var alt fra OS i denne omgang, men I må hellere lige få de her datoer med igen:

De bedste hilsner
Gina


Vores sponsorer