God efterårsferie fra OS

20-11-2023

Vi er efterhånden klar til at holde efterårsferie. Det betyder, at al holdsvømning holder ferie fra på mandag d. 16/10 til og med søndag d. 22/10, mens vores konkurrencesvømmerne er på træningslejr, og der er Mini Aqua Camp hjemme, og det GLÆDER vi OS til!

Ny konkurrencechef

Vi har pr. 1/11 ansat Niels Liboriussen som konkurrencechef. Niels har en mangeårig svømmebaggrund med konkurrence- og skolesvømning som primærområder i både Horsens Svømmeklub og i Brædstrup Svømmeklub. Vi glæder os meget til samarbejdet og håber, at alle vil tage godt imod Niels.

Vores Klub

Vi er så heldige at være blevet udvalgt til at være en del af SvømDanmarks projekt Vores Klub, der med støtte fra Nordea-fonden handler om at forbedre klublivet i de danske svømmeklubber.

 

Det betyder bl.a., at du i nærmeste fremtid får en invitation til en spørgeskemaundersøgelse om din / jeres oplevelser med OS med det formål at målrette nogle indsatser ud fra jeres svar. Vi håber meget, at I vil tage jer tid til at besvare spørgeskemaet og på den måde bakke op om et bedre klubliv for alle. Mere information følger efter efterårsferien.

Ugerne efter efterårsferien

Når vi ses igen i uge 43, skal vi selvfølgelig lige i gang efter ferien, så denne uge er der helt almindelig undervisning. Derudover vil I fra denne uge kunne købe og bestille vores nye klub t-shirt i InterSport Odder. Si satser på også at lave en online bestilling, men det tager vi efter ferien.

 

Uge 44 står på noget nyt; byttebassin-uge! Det betyder, at på de fleste hold, vil en del af undervisningen foregå i et andet bassin / med en anden bassindybde. Det gør vi for, at Delfiner og Hajer f.eks. kan øve delfinhop, hvor de kan bunde, mens små og store Vandhunde kan prøve at svømme med en spaghetti på dybt vand sammen med deres træner.

 

Og i uge 45 inviterer vi forældre ind på kanten som tilskuere, så I kan se, hvor dygtige jeres børn allerede er blevet. Husk at tage hensyn til trænerne ved enten at stå op eller nøjes med at sidde i de tilskuerområder vi normalt henviser til; på balkonen og området ved depoter og dame-omkl. I samarbejde med Spektrums personale vil vi derudover opfordre jer til at stable stole på plads efter brug. På forhånd tak!

 

Og med det vil vi bare ønske jer alle en rigtig god efterårsferie!


Vores sponsorer