Er du vores nye instruktør til svømning og træning i varmtvandsbassin?
Odder svømmeklub søger instruktør(er) til hold i varmtvandsbassinet i Spektrum Odder Svømmehal
Vi søger 1-2 nye instruktører, som i den igangværende efterårssæson 2020 eller til forårssæsonen 2021 kan varetage en eller flere af de holdtyper, vi tilbyder i varmtvandsområdet. Holdtyperne er primært baby- og småbørns-svømning samt Aquafitness for gravide og ældre, men vi er åbne og fleksible overfor dine interesser og ideer til træning i varmtvandsbassin. Er der en aktivitet, der er ideel i varmt vand, og som du brænder for, så lytter vi med stor entusiasme.Vi har ledige timer til dig både formiddag og eftermiddag tidligst fra kl. 15.00.
Din profil
• Du er minimum 18 år
• Du har interesse for svømning eller træning i vand
• Du ønsker at arbejde med formidling af vandaktiviteter
• Det er en fordel at have erfaring med vandaktiviteter eller som underviser, men det er ikke et krav
Vi tilbyder
• Fantastiske oplevelser med mennesker i alle aldre
• Du får oplæring og den nødvendige uddannelse, sparring og støtte
• Du bliver en dygtig formidler og træner
• Sociale arrangementer sammen med trænerteamet
• En forening med mulighed for at være medskaber af nye holdtyper, events, udvalg mm.
• Mulighed for at tage del i udvikling af foreningsidrætten.
• Løn efter kvalifikationer
Send en ansøgning, eller ring og hør mere til den breddeansvarlige (se kontaktoplysninger øverst til højre.
Hvem er vi?
Odder Svømmeklub tilbyder en bred vifte af svømmehold, aquafitness og alternative vandaktiviteter, herunder f.eks. havfruesvømning og aquacross. Vi vægter trivsel, mangfoldighed og klubånd højt. Derfor tilbyder vi også hold for per-soner med vandskræk, idrætsuvante børn og voksne, samt hold for børn med særlige behov. Hos OS er der plads til alle slags medlemmer. Vores mange forskellige hold er samtidig under konstant udvikling, så både trænere og med-lemmer fortsat udfordres og har det sjovt med idræt i vand. Vi ønsker at give vores medlemmer en masse positive vandoplevelser og bestræber os på, at alle kan finde et hold i vandet, som er lige noget for dem, både socialt- og kompetencemæssigt. Derudover ser vi en værdi i, at vores forening er et fællesskab, som man har lyst til at være en del af og bruge tid på – uanset om man er træner, svømmer eller frivillig. Det er vores overbevisning, at fællesskabet er essentielt for fortsat at kunne fastholde og rekruttere både medlemmer og frivillige.
Blandt vores ansatte har vi både lønnede og ulønnede trænere med svømmetræner-jobbet som fritidsarbejde typisk 2-4 timer ugentligt. Derudover har vi to fuldtidsansatte, som udover også at være trænere, varetager administrative opgaver, planlægger arrangementer og i tæt samarbejde leder hhv. svømmeskolen og konkurrenceafdelingen.