
Klubmesterskab for alle i Odder Svømmeklub
Lørdag d. 9. december inviterer vi igen vores medlemmer i svømmeskolen og i konkurrenceafdelingen til Klubmesterskab 2023.
Denne invitation er til alle børn og unge i svømmeskolen, hvis stævne foregår kl. 15.00-17.00 efter konkurrencesvømmernes ordinære stævne. Alle medlemmer fra Småbørn til Hajer er velkomne.
For at undgå hedeslag og mere kaos end højstnødvendigt, skal I igen i år tilmelde jer ettidspunkt, hvor I kommer og svømmer. Afhængig af, hvilket tidspunkt du melder dig til, møder du således op omklædt og klar til at svømme fra den lave ende i vippebassinet. Tidspunkterne er som følgende:
Program
Kl. 14.30 Briefing for hjælpere ved stævnet (diplomskrivere og tidtagere)
Kl. 15.00 Første ryk af svømmere
Kl. 15.30 Andetryk af svømmere
Kl. 16.00 Tredje ryk af svømmere
Kl. 16.30 Sidste ryk afsvømmere
Kl. 17.00 Alle har svømmet færdig og er klar til at se klubbens konkurrencesvømmere svømme Lucia
Som forældre følger man sit barn hen til kanten, hvor hele vores trænerteam står og tager imod jer. Efterfølgende henvises forældre til tilskuerområderne, så vi har bedst muligt overblik over børnene.
I kan svømme to løb; 25 m fri og 25 m ryg. Hjælpemidler er tilladte, og vi har trænere i vandet til at hjælpe jer.
Alle starter med at svømme 25 fri. Derefter kan dem, der også ønsker svømme 25 ryg, gå til start igen. Når alle i ens tidsrum har svømmet 25 fri, er der tid til alle, der også vil svømme 25 m ryg, inden næste ryk af svømmere møder ind. For at vikan planlægge stævnet bedst muligt, bedes I ved tilmelding vælge, om I vil svømme én af løbene eller dem begge. Afhængig af antal deltagere og løb kan der komme ændringer i programmet. Alle tilmeldte får en infomail med evt. ændringer i ugen op til stævnet.
TILMELDING
Tilmelding er derfor vigtig og sker nemt via eventet her. Vær opmærksom på at krydse det tidspunkt af under tilmelding, du gerne vil svømme. Der kan maks. være 75 svømmere i hvert tidsrum. Husk at tilmelde på barnets profil, og har I flere børn, der ønsker at deltage, skal I tilmelde hvert barn på hver deres profil - ligesom ved holdtilmelding. Tilmeldingsfrist er mandag d. 4. december.
HJÆLP TIL AFVIKLING AF STÆVNET
For at afvikle stævnet, har vi brug for hjælp fra jer forældre. Vi ønsker hjælp til tidtagning og til at skrive diplomer. Optimalt er, at du kan hjælpe i hele tidsrummet fra kl. 15.00-17.00, så vi undgår stor udskiftning, men noter også gerne, hvis du kan hjælpe noget at tiden. Særligt tidtagere har vi brug for kan være der i hele tidsrummet.
Meld ind ved tilmelding, hvad du kan hjælpe med. Bemærk at der er en kort briefing for hjælpere kl. 14.30.
Luciaoptog når du har svømmet
Efter dit/dine løb modtager du en flot medalje og et diplom med din tid på. Derefter er der dømt julehygge, og alle svømmere modtager lækkerier sponsoreret af Kvickly Odder. Vi håber på stor opbakning til stævnet - både fra børn og forældre, og vi glæder os meget til at tage imod jer til en hyggelig eftermiddag.
Som I kan se i programmet, er der Luciaoptog kl. 17.00. Vi håber I har lyst til at blive hængende til det.
Spørgsmål
Tag endelig fat i OS hvis du har spørgsmål til noget i forbindelse med stævnet.
De gladeste svømmehilsner
Odder Svømmeklub