Nyheder



Klubmodul henter siden
Mini Aqua Camp uge 42
Der er desværre ikke flere ledige pladser
Der er plads på ventelisten. Du kan tilmelde dig, når du er logget ind

Invitation til Mini Aqua Camp i efterårsferien

Vi kan GLÆDELIGT meddele, at Odder Svømmeklub inviterer til Mini Aqua Camp fra mandag til onsdag i efterårsferien (uge 42).

Så elsker dit barn vand og er mellem 7 og 12 år, så er det NU, du skal slå til.

Vi har følgende øvrige krav til deltagere på Mini Aqua Camp:

  • Deltagere skal kunne begå sig alene på dybt vand*
  • Deltagere skal kunne holde styre på eget udstyr i omklædning og i svømmehal

Du kan godt begynde at glæde dig
Vi kommer til at lave nogle af de aktiviteter, du måske kender fra tidligere Aqua Camps, men vi sørger også for, at der altid er nye lege og overraskelser på programmet, så du kan godt begynde at glæde dig!

Der kommer til at foregå en masse sjove aktiviteter både i vand og på land. I kan se frem til spændende dage med leg, samarbejde, læring og nye vandoplevelser.

Aktiviteterne foregår fra mandag til onsdag kl. 08.00-15.00.

Under Aqua Campen får børnene uddelt en T-shirt, goodiebags og andre overraskelser. Der serveres for- og eftermiddagsfrugt, men husk selv at have en god madpakke med. Husk derudover praktisk tøj til både indendørs- og udendørsaktiviteter (tag hensyn til vejrudsigten).

Det er planen, at vi er i svømmehallen to gange om dagen om formiddagen typisk fra kl. 08.15 og om eftermiddagen ca. kl. 12.30. Om eftermiddagen har vi kun konkurrence-bassinet, mens der er offentlig åbning i resten af svømmehallen. Da konkurrence-bassinet er 2 m dybt er det VIGTIGT, at deltagerne ikke er nervøse for dybt vand - se mere herunder.

*Vi forventer, at du kan holde dig ovenvande f.eks. ved hundesvømning på dybt vand og kan springe i fra kanten og selv komme ind til kanten igen.

Vi slutter af med frileg i hele svømmehallen efterfulgt at hygge og kreative aktiviteter indtil afhentning kl. 15.00.

Prisen er 599 kr. for at deltage på campen.

Vi forbeholder os retten til at aflyse arrangementet ved mindre end 12 tilmeldte.
I tilfælde af aflysning pga. for få tilmeldte tilbagebetaler vi den fulde pris for campen.

OBS: Noter ved tilmelding (kommentarfeltet), hvis der er behov for særlige hensyn til dit barn.

TILMELDINGSFRIST: søndag d. 8. oktober

Vi glæder os til at se jer!

De gladeste svømmehilsner
Aqua Camp trænerteamet

Tilmeldte
40 /40
Tilmeldingsfrist
08.10.2023
Tidspunkt
16.10.2023 kl. 08.00 - 18.10.2023 kl. 15.00
Sted
Odder Svømmehal
Pris
599,00 kr.
Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer